Legenden om La Bella Lola – en kærlighedshistorie fra Torrevieja

I begyndelsen af 1900-tallet levede Torrevieja med blikket rettet mod Middelhavet. Fiskeriet var en af de vigtigste leveveje for mange familier, og hver gang en båd sejlede ud på havet, blev en familie tilbage på land og ventede på dens hjemkomst. For mange kvinder, mødre, hustruer og døtre var denne ventetid forbundet med en uro, der aldrig forsvandt: ville båden komme hjem igen?

Dengang var livet i Torrevieja tæt forbundet med havet og byens maritime traditioner. Ud af denne historie og disse følelser voksede fortællingen om La Bella Lola, som gennem årene er blevet et af byens mest kendte symboler.

Ifølge legenden var Lola en ung kvinde fra Torrevieja, kendt for sit gode humør og først og fremmest for den dybe kærlighed, hun følte for en ung sømand ved navn Antonio.

Som så mange andre mænd fra byen sejlede Antonio en dag ud på Middelhavet om bord på sin båd. Inden han tog af sted, lovede han Lola, at han ville vende tilbage.

Men dagene gik… og båden kom ikke tilbage.

Lola begyndte derefter at gå ned til havet hver dag. Hun satte sig med udsigt over Middelhavet og så intenst mod horisonten i håbet om en dag at få øje på silhuetten af Antonios båd.

Ugerne og månederne gik, og ifølge legenden holdt Lola aldrig op med at vente. Hver morgen vendte hun tilbage til det samme sted i håbet om, at båden endelig ville dukke op mellem bølgerne.

Med tiden blev denne unge forelskede kvinde et symbol på alle kvinderne i Torrevieja, som oplevede den samme uro og ventede på, at deres kære skulle vende tilbage, især de sømænd, der drog ud på havet for at tjene til livets ophold.

I dag sidder La Bella Lola stadig vendt mod havet med blikket rettet mod horisonten på Paseo Juan Aparicio, et af de mest kendte steder på Torreviejas strandpromenade.

Skulpturen, skabt af billedhuggeren Carmen Fraile, symboliserer netop denne ventetid og følelserne hos kvinderne i Torrevieja, som så deres mænd, fædre eller sønner sejle ud som sømænd. Derfor er La Bella Lola blevet et ægte symbol på Torrevieja.

Måske kom Antonio aldrig tilbage… men Lola venter stadig.

Og nogle siger, at når man står alene ved havet på dette sted, kan man mærke noget særligt… som om Lolas tilstedeværelse stadig er der, siddende ved Middelhavet og for evigt ventende på, at hendes livs kærlighed skal vende tilbage.

Denne smukke historie gjorde et stort indtryk på mig, da jeg første gang hørte om den, og jeg ønskede at dele den med jer. For nogle historier, selv når de opstår som legender, formår at blive for evigt på et sted… og i hjertet hos dem, der hører dem.

Udgivet af Miguel Aragon